Ung hjemløs2018-11-21T11:16:46+00:00

Ingen unge skal sove på gaden i Aarhus

Flere og flere unge bliver hjemløse i Aarhus. Antallet af unge mennesker, der lever på gaden i Aarhus er nu så højt, at Aarhus er den by i Danmark med flest unge hjemløse.
Det anslås at omkring 400 unge mellem 18-30 år lever på gaden i Aarhus. Men gaden er ikke hjem og hos Kirkens Korshær arbejder vi for at give de udsatte unge en tryggere hverdag og et liv uden hjemløshed.
Derfor lancerer Kirkens Korshær i november kampagnen: ”Hvad hvis det var din søn/datter”. Kampagnen skal styrke Kirkens Korshærs initiativer, der hjælper de unge hjemløse i Aarhus væk fra gadelivet og tættere på et ‘normalt’ liv med uddannelse og arbejde.

 

Fra udsat til fast adresse på gaden

Størstedelen af de unge udsatte i Aarhus lever en hverdag i gademiljøer, uden fast bopæl, hvor de sofasurfer fra dag til dag. På gaden prøver mange stoffer for første gang og langsomt mister de kontakten til deres normale netværk.
Hvis ikke de får hjælp gennem Kirkens Korshærs aktiviteter, vil mange af dem ende i den tungeste gruppe af udsatte.

Denne gruppe består i øjeblikket af omkring 50 hjemløse unge. De har typisk et misbrug af stoffer eller alkohol og flere af dem er psykisk syge. De bor permanent på gaden eller på herberger som Kirkens Korshær, der er sidste sted de kan få hjælp.

Støt via MobilePay

46969

Støt via bank

Konto Nr. 9004-4573546127

Kontakt

Nr: 41657185